|
There are no translations available.
HUMAN CHANGE INSTITUTE angriber stress ved at give syv centrale råd til forebyggelse.
Brænder du for dit job, eller er du ved at brænde ud, når du sidder på jobbet? Er du travl og fordybet i et interessant arbejde og kan knapt tænke på andet, eller er du dybt fortravlet og opgivende, når bare du tænker på arbejdet?
Stress er et onde, vi alle gerne vil være foruden, men der kan – som eksemplernes ordspil antyder – også være papirstynde overgange mellem at være travlt engageret og stresset. Mellem at styre sit daglige arbejde eller måtte se til, mens arbejdet styrer ens liv.
INSTITUTTET angriber nu den skadelige arbejdsstress gennem syv hovedpunkter, der vejleder til at imødegå fænomenet bedst muligt.
”Vi har udarbejdet de syv punkter, vi mener er vigtigst at have sig for øje, hvad angår stress. Punkterne er formuleret på baggrund af vores egen erfaring, samt hvad andre stresseksperter har formuleret om emnet,” siger Helle Dysseholm, HUMAN CHANGE INSTITUTE.
INSTITUTTETs punkter er:
1. Mærk efter – vær opmærksom på, hvad der udløser stress hos dig.
2. Dyrk motion – motion er med til at reducere og måske helt fjerne stresshormonerne i din krop.
3. Få rigeligt med søvn – stress fører ofte søvnproblemer med sig.
4. Vær nærværende og slap af mentalt – det har sundhedsfremmende virkninger.
5. Find din energitank – det er kun dig, der kan passe på dig selv.
6. Følg dit hjerte – vælg, og fravælg, hvad du vil her i livet.
7. Find synergien i dit liv – hvordan fordeler du energi mellem dit eget liv, dit arbejde, dit parforhold og familien?
Hvordan arbejder du?
Typiske parametre, der har betydning for, hvor stresset man føler sig, er: Hvilken indflydelse man har på sit arbejde, hvilken støtte man får fra ledelse og kolleger, om kravene til arbejdet modsvarer de resultater, man leverer - uden at arbejdsmængden stiger. Om man i det hele taget kan se en mening med det, man laver. Om midlerne, altså indsatsen, fører til de mål man selv og andre forventer – eller om man konstant må levere en overdreven arbejdsindsats for at nå derhen.
Stress er ikke en sygdom i sig selv. Det er kun den langvarige påvirkning, der kan resultere i sygdom, konkluderer Videncenter for Arbejdsmiljø. Selve stressreaktionen er kroppens forsvar, der skærper vores sanser og mobiliserer vores fokus, så vi – formuleret med krybdyrhjernens intentioner – kan kæmpe eller flygte fra den udfordring, vi står over for. Udfordringen foran os, og dermed stresspåvirkningen, gør, at vi får højere puls, højere blodtryk, vi udskiller hormoner, hudtemperaturen øges og blodet går fra tarmene ud i musklerne. Vi er forberedte. Men hvis vi ikke får mulighed for at restituere, for at hvile, sove eller bare slappe af igen, kan det ende galt.
Hvordan føles stress?
Når stress overtager styringen, kommer de destruktive følelser frem og fjerner fokus, så man ikke længere kan se muligheder, men snarere føler frygt og angst. Man mærker øgede muskelspændinger og bliver dårligere til at koncentrere sig. Typisk lukker man enten helt i og bliver stille eller bliver alternativt irritabel og vred. Nogle ignorerer faresignalerne og bilder sig ind, at man godt kan fortsætte, godt kan arbejde lidt mere. I de værste tilfælde vågner man måske til sidst op på den intensive afdeling på hospitalet.
Følelsen af stress er din egen, og kan variere. Fælles er dog, at ingen har lyst til at lade stress overtage styringen, så sørg for at du bedst muligt kan styre uden om stress. De 7 punkter
INSTITUTTETs uddybende og fulde forklaring til de syv punkter lyder:
Mærk efter
Din krop er din bedste ven, og giver dig hele tiden signaler omkring dit velbefindende. Lyt til de signaler, mærk efter og reager på dem. Vær også opmærksom på, hvad der udløser stress hos dig - hvilke handlinger, situationer, oplevelser. Vend fokus mod et større ejerskab over dit liv – og sig til og fra vurderet på, hvad der føles rigtigt for DIG og det liv, som du ønsker at leve.
Dyrk motion
Det er vigtigt, at du får rørt dig, det siges at fysisk aktivitet er med til at reducere og måske helt fjerne stresshormonerne i din krop. Vælg en form for motion, som du nyder både fysisk og psykisk – vores budskab til dig er, at det skal være sjovt og føles godt. Motionér gerne op til tre gange om ugen. Vælg varierede former for motion, men vær opmærksom på, at pulsen gerne skal op 20 minutter af gangen.
Få rigeligt med søvn
Stress fører ofte søvnproblemer med som sig. Når du føler dig stresset kommer din krop i en form for alarmtilstand – hvor du sover lettere end normalt. Sørg for at få sovet nok. Et voksent menneskes normale søvnbehov er 7 til 8 timer i døgnet.
Vær nærværende og slap af mentalt
Stressforskning dokumenterer gang på gang, at meditativt baseret opmærksomhed har sundhedsfremmende psykiske og fysiologiske virkninger. Benyt guidede meditations eller afslapnings-cd’er til at komme i gang. Slip tankerne og arbejd med din indre ro – vær nærværende i det, du gør. Det kræver træning som alt andet her i livet.
Find din energitank!
Hvor tanker du op? Husker du dig selv i dagligdagens ræs og jag. Husk, du er den vigtigste person i dit liv – og det er kun dig, som kan passe på dig selv. Før du har lært at passe på dig selv kan du ikke passe på andre. Ved at tage vare på dig selv, får du mere overskud til din familie, venner og arbejde. Så overvej hvad der giver dig energi– og sørg for at få endnu mere af lige netop det ind i dit liv.
Følg dit hjerte
Hvad betyder mest for dig her i livet? Prøv at stil dig selv det spørgsmål og føl godt efter, følg dit hjerte. Du kan ikke nå alt her i livet – og det er der heller ingen som forlanger af dig.
Find synergien i dit liv
Lav dit eget livshjul og opdel det i 4 til 5 hovedområder:
- dit personlige liv (ex. fritidsinteresser/venner),
- dit arbejde,
- din familie,
- dit parforhold.
Sæt dig ned og vend fokus mod hvert område og prioriter så procentvist, hvad hvert område betyder for dig. Når vi har travlt, er det typisk det personlige liv, vi først tager tid fra. Måske var det på tide at prioritere dit personlige liv lidt højere - tænk på din energistation, hvad giver dig energi og overskud? |
