KONFERENCE - del 2: Plejehjemmet, hvor du gerne vil bo

”Man kan ikke give sine beboere noget, som personalet ikke har.” Thyra Frank, leder af plejehjemmet ”Lotte” på Frederiksberg har talt sig varm og ved en blanding af humor og menneskekærlighed, har hun samlet tilskuerne i sin hule hånd, mens hun rammer pointe efter pointe ind under sit betagende foredrag.

Vi sidder til konference i arbejdsglæde i Dansk Design Center, hvor 12 talere på skift indtager scenen for at tale om emner, der spænder lige fra, hvordan man skaber en positiv arbejdsplads, til hvorfor en finanskrise er en frygtelig ting at spilde.

Men tilbage til Thyra Frank og hendes fortryllende historie om, hvordan hun siden den 1. januar 1989 gik i gang med at skabe et plejehjem, hvor man også gerne selv vil bo, når man bliver gammel, og hvordan hun i dag har realiseret det mål.

Et af de første skridt var, at lave et stort bål og brænde medarbejdernes uniformer samt beboernes hagesmække. Kontant, men nødvendigt. Derefter kom medarbejderne på arbejde i hverdagstøj, og beboerne blev behandlet som andre voksne. For det handler om, at ”Livet skal leves – hele livet”, at ”der ikke skal være noget personalerum” og ”man skal aldrig behandle andre værre, end man selv vil behandles,” som Thyra Frank påpeger. Hertil er der særligt ét citat, som hun har fra sin far, som hun har søgt at efterleve livet igennem:

”Hvis der er noget grimt, du har at sige om noget, så sig det til dem. Der er ikke nogen grund til at fortælle det til andre.”

Hendes personale er ikke headhuntet, men hearthuntet som hun pointerer. Det er en vigtig facet, for i hjemmeplejen handler det om at holde af, holde om og holde ud.

Da Thyra Frank kort efter forlod scenen varede klapsalverne længe nok til at sende hende på scenen for anden gang til endnu et høfligt buk for folk.

EN KRISE ER EN FRYGTELIG AT SPILDE

Alexander Kjerulf, stifter af projekt Arbejdsglæde i 2003 og forfatter til bøgerne ”Happy Hour fra 8 til 16” og ”Hurra – der er krise” slog straks en slående pointe fast: ”ALLE arbejdspladser kommer i krise før eller siden. Spørgsmålet er ikke om den kommer. Spørgsmålet er, hvordan man håndterer den.”

Det centrale er, at firmaer i modgang eller i krisetider sædvanligvis reagerer ved at fyre og spare, men at de firmaer, der i stedet har valgt at besvare spørgsmålet: ”Der må være en bedre vej?” er dem, der er kommet succesfuldt ud af krisen.

Som eksempel kan nævnes Wim Roelandts direktør for firmaet Xilinx, et computerchipfirma i Silicon Valley i Californien. I 2001 måtte han sande, at firmaet fik halveret sin omsætning på grund af dot.com-krisen, og hvad gør man så? Som hos så mange andre lå et påbud om at spare lige for, men han besluttede hårdnakket at jagte og finde en bedre vej. Og sådan blev det. Under mottoet: ”Share the pain” spurgte han alle i firmaet, hen ved 2.800 medarbejdere, om de var villige til at gå ned i løn. Resultatet var slående: Alle undtagen én medarbejder indvilligede. De stod krisen igennem, og da recessionen vendte, var Xilinx til gengæld klar til at tage fat, til at sætte hjulene i sving, mens alle andre skulle til at ansætte og omstille sig.

Denne erfaring, krydret med viden fra adskillige andre virksomheder, der har omlevet lignende succes ved en positiv tilgang til krise leder Alexander Kjerulf frem til pointen. Et citat fra økonomen Paul Romer fra Stanford universitet:

”En krise er en frygtelig ting at spilde.”

Man skal anerkende, at når man bevarer en glad arbejdsplads, og når folk er glade for at komme der fungerer alting – inklusive medarbejderne – bare bedre.

POSITIVITET ER BEDSTE RESSOURCE

Arrangementets sidste taler var Robert Biswas-Diener, forfatter til bogen ”Happiness: Unlocking the Mysteries of Psychological Wealth”, og en mand, der har studeret glæde gennem adskillige feltstudier jorden rundt.

Han slog to pointer fast, to overordnede konklusioner for sit foredrag:

1. Positivitet er din bedste ressource.
2. At benytte dine styrker er den bedste måde at nå derhen.

Og så gav han et slående eksempel fra sine feltstudier af lykke udfoldet i en af sine reneste former. Han fortalte historien om en mand, han mødte i Calcutta. En mand, der bor med sin familie under slummens bliktage. En mand som tjener, hvad der svarer til 10 kroner om dagen på at gå folk rundt i byen i en hånddrevet rickshaw – Calcutta er et af de få steder i verden, hvor en sådan form for taxakørsel stadig er udbredt. Hertil kom, at manden ikke engang ejer denne rickshaw, og følgelig må betale 5 kroner om dagen i lejeafgift. Robert Biswas-Diener stillede ham spørgsmålet: ”Hvad får dig op om morgenen, hvad får dig til at gå på arbejde?” Og så begyndte manden at fortælle.

Om sine to drenge, som følger ham på job hver morgen, og ser ham køre af sted med sin rickshaw. Om hvordan de løber ham i møde, når han kommer hjem fra arbejde og spørger, om han har slik med til dem. Det har han aldrig, for han har ikke råd, men tænk… tænk, hvis der skulle komme en dag, hvor det faktisk var muligt. At han kunne have slik med hjem til dem. Det får ham op og af sted på arbejde hver morgen.

Tænk… som Robert Biswas-Diener påpeger. Tænk, hvis man havde en organisation af folk med denne motivation. Hvad kunne man ikke opnå?

Lykke er en flydende størrelse

Modsat hvad mange tror, påpeger Robert Biswas-Diener, er det enkelte menneskes styrker den største ressource til vækst. Man skal ikke overse sine svagheder. Dem skal man naturligvis også have respekt for, men gennemleder man eksempler på egne succeser, på situationer hvor man skiller sig ud, er det stort set altid, fordi man har trukket på nogle styrker. Og nogle af dem kan man målrettet udbygge og forbedre.

Nogle styrker kan betragtes som realiserede. Det er dem, man ved, man har, og som man benytter i det daglige. Men dertil findes der urealiserede styrker, det vil sige styrker, som ligger under overfladen. Styrker som man ikke udlever til fulde, men som tilfører energi det øjeblik, man udnytter dem. Derudover – og ikke mindre væsentligt – findes der den tillærte eller tilegnede adfærd. Det vil sige alle de evner, man har vænnet sig til at udføre og evner at udføre godt, men som dræner ens energiniveau, fordi man egentlig ikke gider og ikke kan finde motivationen til at udføre det. Disse evner skal man lade ligge, mens de urealiserede styrker er et gigantisk felt for vækstpotentiale, hvis man kan kortlægge dem.

Hvis ikke man vil gribe til selvindsigt eller kan opnå et overblik over urealiserede styrker via samtaler med venner eller igennem coaching, er det også muligt at ty til den såkaldte Realise2-test, som netop blandt andet kortlægger dine urealiserede styrker. Det er muligt at blive klogere på testen via dette link: http://www.cappeu.org/realise-2.htm. Testen er helt ny og skulle være mulig at købe sig adgang til i løbet af juni.

Dermed er vi fremme ved Robert Biswas-Dieners konklusion: Det handler om at træne det, du er god til og gøre det på den rigtige måde. De ord opsummerede på en givtig måde dagen, der naturligvis kun kunne ende på én måde: I stående ovationer og klapsalver.