Er det mig, der ejer mine tanker, eller er det mine tanker, der ejer mig?”

På Københavns Pædagogseminarium i Hellerup var en lille gruppe kollegaer fra INSTITUTTET til et kort og inspirerende foredrag med Steen Hildebrandt. Overskriften på foredraget var ”Social intelligens i et netværkssamfund.”

Steen Hildebrandt lagde kort ud med at fortælle om den industrielle vækst, fra Adam Smith (1723- 1790) til i dag.
Gennem en tidslinje illustrerede han befolkningstilvæksten i verden. Fra fortid til fremtid. Et lettere skræmmende eksempel på menneskets effektivitet og evne. Vi er i dag ca. 6,5 milliarder mennesker. I 1930 var vi bare 2 milliarder og man regner med at lande på ca. 10 milliarder i 2050. Men hvorfor nu præsentere disse tal, dette eksempel? Jo, det er der flere gode grunde til. Vi har gennem det 19. århundrede holdt en såkaldt oliefest – man kunne kalde det oliets århundrede. Vi har ødslet med ressourcerne og på meget kort tid og ganske imponerende vis skabt en vækst, der aldrig før er set magen til i verdenshistorien. Hildebrandt tager os kort igennem forandringerne fra industrisamfund, servicesamfund, informationssamfund, som vi befinder os i nu, frem til det vi allerede står på tærsklen til, nemlig videnssamfundet.

Hvad kendetegner så videnssamfundet, og hvordan skaber vi øget vækst?
Hvor vi tidligere havde maskinerne og den fysiske produktion i centrum med mennesket som et element på sidelinjen, vil der i fremtiden være fokus på mennesket, på vores evne til at være kreative, innovative og skabende. 
Steen Hildebrandt mener ikke, at en rygsæk fyldt med ”gammeldags værktøjer” og metoder klæder os på til en fremtid, hvor der satses på innovation, kreativitet, evnen til at tænke nyt og anderledes.
Her tænker han især på uddannelsessystemet, at rundbordsmentalitet kan være at en essentiel måde at tænke kreativt, hvilket flere politikere ikke anerkender og simpelthen den generelle indstilling til, hvad der kendetegner et ordentligt stykke arbejde. (Arven fra industrisamfundet).

Teori U
Det er netop, når mennesker sidder sammen i en rundkreds og holder hinanden i hænderne at magien sker. Vi åbner os mentalt, og hvis vi evner at respektere hinandens forskellige intelligenser, vil kreativiteten blomstre og få næring. Derfor gør det ondt på Steen Hildebrandt, når en netop afgået statsminister udtaler, at vi skal gøre op med rundbordsmentaliteten.”Det må bero på en misforståelse” som Steen Hildebrandt siger, for hvordan kan man opfordre til innovation og nytænkning med metoder fra forrige århundrede?  ”Man kan ikke løse et problem med samme tænkning, som skabte problemet.” siger Einstein. Vi skal altså tænke i nye baner for at komme videre. Og hvordan vokser vi så, hvad skal der til? En mulighed er at skele til tysk-amerikaneren Otto Scharmer og hans teori U. En teori, som Steen Hildebrandt, ligesom mange andre, er faldet pladask for.

Teori U handler meget forsimplet om evnen til at se og lære af den fremtid, der står for døren, lære at lytte til fremtiden og være opmærksom på hvad fremtiden har behov for. Som virksomhed eller individ handler det om at kunne anskue sit fremtidige maksimale potentiale. Vi skal evne at suspendere holdninger og mønstre, som måske engang var givende og styrkende, men nu er hæmmende og blokerende i forhold til åbent at kunne lære af fremtiden.

Se www.ottoscharmer.com